logon
 
www.mandlen.dk
 
Brød
Jarl og Marianne 30-sep-2010 17:59:48

Mandelbrød til Anete

Du skal bruge:

6 æg 6 spiseskefulde kogende vand + 1,5 dl koldt vand Lidt salt (hvad der kan være mellem tommel- og pegefinger) 1 tsk natron 50 gram sesamfrø + ca 25 gram sesamfrø til at drysse ovenpå brødet 250 gram mandelmel

Tænd ovnen på 180º C, så den er varm, når dejen er klar. Det er vigtigt at dejen kommer i ovnen straks den er færdig ellers begynder den at kollapse. Del 6 æg

Pisk hviderne med el-pisker og tilsæt med det samme 6 spiseskefulde kogende vand. Pisk hvider og kogende vand til massen er stiv.

Æggeblommer piskes med håndpiskeris. Tilsæt lidt salt og 1 tsk natron.

Tilsæt derefter 50 gram sesamfrø og 250 gram mandelmel. Tilsæt 1,5 dl koldt vand og pisk det med håndpisker indtil dejen er homogen.

Vend forsigtigt de piskede æggehvider i dejen. Læg bagepapir i en lille bageplade (ca 30 x 40 cm) eller en sandkageform og fordel dejen jævnt i formen. Bank evt. formen et par gange i bordet, så dejen fordeler sig. Drys ca. 25 gram sesamfrø ovenpå.

Sæt dejen med det samme midterst i en varm ovn og bag brødet i 40 min.

Tag brødet ud af ovnen og løsn det i hjørnerne. Vend det med det samme på hovedet og fjern forsigtigt bagepapiret. Sæt brødet på en rist og lad det afkøle.